Det siger spillerne om halsbeskyttelse

Offentliggjort Sidst opdateret

* Morten Poulsen, landsholdsspiller, Herning (til DR): - Som spiller føler man sig ikke nøgen omkring halsen. Jeg har ikke følt behovet for at bruge den, og så er den måske en smule træls at have på. Men det sætter da gang i tankerne, og jeg har nok ikke rigtig besluttet mig for, hvad jeg gør i fremtiden.

* Morten Jensen, landsholdsspiller, Rungsted (til DR): - Det (halsbeskyttelse, red.) har aldrig været et problem for mig, og det er jo også bare en vanesag, og hvis folk spørger mig, siger jeg, at jeg ikke kan forstå, hvorfor de ikke bruger den.

* Julian Jakobsen, tidligere landsholdsspiller, Aalborg (til TV 2 Nord): - Jeg må være ærlig og sige, at jeg selv kommer til at bruge en (halsbeskytter, red.). Så kan man sige, at det skulle man have gjort for længe siden, og ikke når sådan noget sker. Jeg tager selv mange faceoffs, og man ligger da tit derinde og roder. Man tænker da over, hvorfor man ikke har været i gang med det for lang tid siden.

* Patrick Russell, landsholdsspiller, Linköping: - Hvis alle spiller med halsbeskyttelse, er det jo ens for alle, og alle har det lige varmt og ubehageligt. Jeg tror, at det er i den retning, vi bevæger os.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.