José Mourinho får mulighed for at vinde Champions League for anden gang som træner, når han den 22. maj bringer Inter til finalen mod Bayern München.
Men efter onsdagens 0-1-nederlag og dermed samlede 3-2-sejr over Barcelona i semifinalen mener Mourinho selv, at han allerede har overgået sin sejr med FC Porto fra 2004.
- Det er en fantastisk glæde. Jeg har vundet Champions League før, men jeg må sige, at dette i dag var bedre end at vinde Champions League, siger Mourinho til den italienske tv-station Rai.
- Det er det største øjeblik i min karriere. For spillerne, for mig og for klubbens fans er dette det største. Det er 38 år siden, at Inter var i en finale. Dette er ikke et ungt hold, som kan vente i 15 år på at nå en finale. De vil ikke få 10 chancer mere for at gøre det, lyder det fra den portugisiske træner.
Han viste sig endnu engang som en stærk taktiker, især da han formåede at stille sit hold kompakt op trods en mand i undertal i store dele af kampen.
- Mod Barcelona er det svært at spille med 11 mand. Så at vinde med 10 mand gør det til et historisk avancement. Det er det smukkeste nederlag i mit liv, siger han.
Og at Mourinho var glad efter sejren, lægger holdets hollandske profil, Wesley Sneijder, heller ikke skjul på.
- Træneren (Mourinho, red.) skreg i omklædningsrummet. Det var meget følelsesladet, siger han til itv.
- Vi forsvarede os med 10 mand i så lang tid. Vi var kompakte, og vi kæmpede for hver en meter og gav ingenting væk, siger Sneijder om kampen, hvor Inter spillede en mand i undertal fra det 27. minut.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub