Kun guld talte for Alex Rasmussen, og derfor var han naturligvis skuffet over, at det kun blev til en fjerdeplads i parløb ved VM i Ballerup.
- Måske var det en fejl i sidste ende at forsøge at tage så meget initiativ. Men vi følte os stærke, og om vi blev nummer to, tre eller fire er sådan set lidt lige meget for mig, siger Alex Rasmussen, der sammen med Michael Mørkøv ellers var forsvarende verdensmestre i disciplinen.
Danskerne samlede flest point i sprinterne, men da både de senere vindere fra Australien, Belgien og Frankrig formåede at vinde en omgang, måtte Mørkøv og Rasmussen nøjes med at blive bedst blandt de næstbedste.
- Det kunne lige så godt være blevet til guld for os. Vi havde flest point og forsøgte hele tiden at vinde den nødvendige omgang. Men enten var vi ikke stærke nok, eller også vogtede de andre for meget på os, siger Alex Rasmussen.
Sidste år blev han verdensmester i både holdforfølgelse og parløb. I år må han nøjes med kun én VM-titel efter sin sejr i disciplinen scratch torsdag.
- Det er godkendt. Sidste år var svær at slå, siger han
Og det er sidste VM-medalje på banen i et stykke tid.
- Som det ser ud nu, kører jeg ikke VM på bane næste år. Men jeg håber at være tilbage til OL.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker