DHF-boss: AGK's kollaps er skidt
Formand for Dansk Håndbold Forbund (DHF), Per Bertelsen, modtager meldingen om, at AG København lukker, med tristhed.
- Det er rigtig skidt for dansk håndbold, at det her er sket. Men sådan er det engang imellem i forretningslivet. AGK var en stor forretning og har gjort det rigtig godt, så længe de levede. Desværre kunne det ikke holde.
- Jeg er allermest ked af det på spillerne og de ansattes vegne, siger Per Bertelsen.
Efter mange ugers skriverier i pressen om klubbens skrøbelige økonomi frygtede Per Bertelsen det værste, som altså blev officielt tirsdag.
- Meget af det, der er kommet frem, er skidt, men jeg håbede til det sidste, at det, der har stået, og det, som er blevet sagt og gjort, ikke kom til at få noget indflydelse. Det har det så gjort, og det er jeg dybt ked af, siger han.
Formanden vil ikke bruge AGK's store nedtur som et skrækeksempel for andre klubber, der drømmer om at få samme succes som det danske mesterhold.
- Jeg vil vælge den positive holdning, som jeg altid gør, og huske AGK for alle de positive ting, de satte i gang. Men det er selvfølgeligt negativt, at det ikke kunne blive ved, lyder det fra Per Bertelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde