DHF-boss: Andre må betale hvis vi skal afholde hele EM
Loerdag den 15. december 2018. Haandbold. EHF EURO 2018. EM. Damer. Frankrig. Paris. Accorhotels Arena. Mediedag. Dagens pressekonference indeholdt en praesentation af Women's EHF EURO 2020 i Danmark og Norge. Paa billedet DHF formand Per Bertelsen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
DHF-formand Per Bertelsen tager ikke et økonomisk smæld, hvis Norge må trække sig som medvært for håndbold-EM.
Hvis Norge trækker sig som medvært for EM i kvindehåndbold i december, er Dansk Håndbold Forbund (DHF) parat til at løfte hele opgaven med at afholde slutrunden.
DHF-formand Per Bertelsen stiller dog som betingelse, at nogen samler regningen op.
- Hvis DHF får et smæld for at overtage opgaven fra Norge, så vil jeg aldrig sige ja til at løse den opgave.
- Der skal være en, der sender mig en mail om, at de overtager omkostningerne. Så skal jeg nok hjælpe med at løse det, siger Per Bertelsen til B.T.
Norges statsminister, Erna Solberg, såede fredag yderligere tvivl om det norske medværtskab af EM på grund af strengere krav end Danmark under coronapandemien.
Solberg sagde, at det kunne blive vanskeligt at udarbejde en protokol for slutrunden.
I Danmark er planlagte kampe allerede flyttet fra Frederikshavn til Herning, hvor hele den danske del af turneringen skal foregå. Det vil foregå med begrænset adgang for tilskuere og dermed et økonomisk tab.
Per Bertelsen forklarer, at den danske del af EM er omfattet af de statslige hjælpepakker.
Der vil dog ikke være mere hjælp at hente fra den danske stat, hvis DHF påtager sig den norske del og dermed hele EM-værtskabet.
- Hvis vi siger ja til at overtage for Norge, så er der ikke noget at komme efter. Så skal EHF (Det Europæiske Håndboldforbund, red.) eller en eller anden rigmand ind og sponsorere det, siger Per Bertelsen.
Ifølge B.T. oplyser EHF, at forbundet tidligst vil forholde sig til økonomien, når der kommer en endelig udmelding fra Norge.
EM afholdes fra 3. til 20. december.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned