DHF-boss kritiserer aflyst dansk coronatest ved VM
DHF-sportschef er lidt bekymret før herrernes VM-start på fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmarks herrelandshold er ikke blevet testet i det omfang, som IHF har lovet. DHF-sportschef er bekymret.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) har sammen med forbundene i Sverige, Norge, Tyskland og Østrig rettet henvendelse til Det Internationale Håndboldforbund (IHF).
De fem håndboldforbund mener ikke, at de egyptiske VM-værter og IHF overholder deres aftaler for, hvor ofte spillerne skal testes under slutrunden.
Det siger sportschefen i DHF, Morten Henriksen, til DR, efter at det danske hold har fået aflyst en coronatest.
- Vi er lige blevet informeret om, at man aflyser vores anden test på dag to og først mener, at vi behøver at blive testet efter kampen (mod Bahrain på fredag, red.). Altså tre og en halv dag efter, at vi blev testet første gang.
- Hvis det er proceduren, så er det ikke det, vi er blevet lovet. Og det har vi også gjort til kende over for IHF, siger Morten Henriksen onsdag til DR.
Han påpeger, at testene i de første dage af hensyn til inkubationstiden er vigtige for at kunne afholde en slutrunde. Det er hans erfaring fra kvindernes EM i Danmark december.
Da slutrundeholdene skal leve i små bobler, er smitterisikoen lavere, efterhånden som turneringen skrider frem.
Morten Henriksen udtrykker også bekymring over, hvor stor boblen på Danmarks spillerhotel egentlig er.
Coronavirusset har allerede præget VM, før turneringen går i gang onsdag. Tjekkiet og USA har meldt afbud efter smitteudbrud, og slutrunden vil blive spillet for tomme tribuner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde