DHF byder på fire EM-værtskaber med Norge og Sverige
Sådan så det ud, da de danske håndboldherrer vandt VM-guld i Herning i 2019. Nu går DHF efter EM-værtskabet i 2026 og 2028. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DHF vil have flere EM-slutrunder til Danmark og har sammen med Norge og Sverige søgt om både 2026 og 2028.
Tilbage i december var Danmark vært for EM i kvindehåndbold. Og står det til Dansk Håndbold Forbund (DHF), så skal der meget mere EM-håndbold til landet de kommende år.
DHF har sammen med Norge og Sverige budt på værtskabet for både mændenes og kvindernes EM-slutrunder i såvel 2026 som 2028. Det fremgår af Det Europæiske Håndboldforbunds (EHF) hjemmeside.
Der er altså tale om bud på fire forskellige EM-slutrunder - mændenes i januar og kvindernes i december i henholdsvis 2026 og 2028.
Det er første gang nogensinde, at de tre skandinaviske lande byder sammen på værtskabet.
Kvindernes EM i december 2020 skulle være afviklet i fællesskab mellem Danmark og Norge, men coronarestriktionerne i Norge gjorde, at hele slutrunden endte på dansk grund.
I buddet på slutrunder i 2026 og 2028 fremgår det, at Herning, København, Aarhus og Kolding er i spil som mulige værtsbyer.
Buddene på henholdsvis kvindernes og mændenes slutrunder minder meget om hinanden, men der er forskel i placering af finaleweekenden.
For mændenes lægges der op til, at den skal foregå i enten København eller Herning, mens kvindernes ditto skal afvikles i Oslo.
I 2019 var Danmark vært for mændenes VM, og det endte i en stor dansk triumf med guld til Mikkel Hansen og co. Den titel genvandt holdet i Egypten tidligere i år.
Om fire år har Danmark også et stort værtskab, når man sammen med Norge og Kroatien lægger halgulv til VM 2025.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde