DHF: EM-kampe i Danmark bliver med maksimalt 500 tilskuere
EM i kvindehåndbold afholdes i år fra 3. til 20. december i Danmark og Norge. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
De kampe ved EM i kvindehåndbold, der skal spilles i Danmark i december, bliver med få tilskuere på lægterne.
Tribunerne kommer ikke til at være proppet med danske fans, når Danmark i december skal være medvært for EM i kvindehåndbold.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) har på et møde med kulturminister Joy Mogensen (S) fået at vide, at der på grund af coronapandemien maksimalt må lukkes 500 personer ind i hallerne til kampene.
Det fortæller DHF-formand Per Bertelsen til Ekstra Bladet.
- Det er meget skuffende, fordi vi har fremlagt planer for både 4300 og 3500 tilskuere. Men vi føler slet ikke, at der bliver lyttet til os. Ja, følelsen er nærmest som at slå i en dyne, siger Per Bertelsen til avisen.
EM i kvindehåndbold afholdes i år fra 3. til 20. december i Danmark og Norge.
Jyske Bank Boxen i Herning og Arena Nord i Frederikshavn danner ramme om flere kampe i det indledende gruppespil og i mellemrunden.
Semifinalerne, de øvrige placeringskampe samt finalen spilles i Oslo.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker