DHF har fundet herrernes landstrænerassistent
Søndag stod Ulrik Wilbek i spidsen for det danske herrelandshold i håndbold for sidste gang. Islændingen Gudmundur Gudmundsson overtager jobbet, og nu har Dansk Håndbold Forbund (DHF) også fundet hans kommende assistent.
Over for TV2 Sporten siger DHF's sportschef Ulrik Wilbek, at navnet er på plads. Han vil ikke fortælle hvem, men der er snart nyt.
- Det er der i løbet af denne her uge. Vi er stort set i mål. Vi skal bare lige have skrevet under på en kontrakt, siger Ulrik Wilbek til TV2 Sporten.
Der vil være tale om en assistent med dansk pas. Allerede i oktober meddelte Wilbek, at den kommende assistent ville blive dansk.
- Det er fint med en udenlandsk træner, men så vil vi også gerne have en dansk assistent. Det er både på grund af det kommunikative og også på grund af kulturen på holdet. Og også fordi vi synes, vi har fundet en, der matcher Gudmundur rigtig godt, siger Wilbek.
Gudmundur Gudmundsson, der har været med til at vælge sin kommende assistent, skal gøre sæsonen færdig som træner for Rhein-Neckar Löwen, inden han tiltræder som dansk landstræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde