Det er resultatet af en regelændring fra Udvalget for Professionel Håndbold, efter at DHF's disciplinærudvalg for nylig slog fast, at det i øjeblikket ikke er muligt at kræve, at klubberne skrev under på den gældende tv-aftale for at optræde i ligaen.
- Det bliver fra og med sæson 2012-2013 en betingelse for deltagelse i Ligaen, at deltagerne underskriver såvel samarbejds- som tv- og tv-fordelingsaftalerne under senest den 1. juni, siger formand i Divisionsforeningen Håndbold Jens Christensen.
- Endvidere bliver en betingelse for deltagelse, at de deltagende klubber ikke har påtaget sig forpligtelser, der strider mod tv-aftalen, lyder det.
AG København har kun villet forpligte sig til at skrive under på tv-aftalen for denne sæson. I klubben mener man, at man kan forhandle et markant større beløb hjem, hvis AGK's rettigheder sælges særskilt.
Men det sætter DHF og Divisionsforeningen altså nu en stopper for.
- Vi vedstår os naturligvis den aftale, Divisionsforeningen med opbakning fra alle klubber og DHF i fællesskab har indgået med TV 2.
- Og vi vil selvfølgelig opfylde vores del af denne aftale ved at gennemføre den stærkest tænkeligt besatte turnering, som TV 2 så kan transmittere fra, siger Jens Christensen.
- Med opstramning af de regler, der ligger til grund for tv-aftalen, imødegår vi det hul i formalia, som Disciplinærudvalget har påpeget, slår han fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker