DHF udskyder udmelding om EM-afvikling
DHF-formand Per Bertelsen fortæller, at meget skal på plads, inden der kan meldes noget ud om EM. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Først sidst på ugen regner DHF-formand Per Bertelsen med at have afklaring om afvikling af EM i håndbold.
Tidligere mandag blev det en endelig kendsgerning, at Norge trækker sig som medarrangør af kvindernes kommende EM i håndbold, og nu arbejdes der på, at Danmark kan blive enevært for hele turneringen.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) gav tidligere mandag udtryk for, at der kunne komme afklaring allerede tirsdag, men det var for optimistisk.
Det siger DHF-formand Per Bertelsen til TV2 Sport.
- Vi havde troet, vi kunne komme med en udmelding i morgen. Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror nærmere, det bliver sidst på ugen, siger Per Bertelsen.
- Dele som økonomi og andre udfordringer, som vi har, gør, at vi på nuværende tidspunkt er nødt til at sige, at den melding, som vi er kommet med, at vi håbede at kunne gøre det i morgen, ikke lykkes for os. Det må jeg bare erkende. Der vil gå et par dage mere.
Det er en følge af særlige coronarestriktioner, der gjorde, at Norge måtte trække sig som medvært for EM.
EM-slutrunden skal efter planen afvikles fra 3. til 20. december.
Danmark er vært for to indledende grupper og en mellemrundegruppe. Resten af turneringen er lige nu hjemløs.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker