Di Canio efter første sejr: De var krigere
Det var en lykkelig Paolo Di Canio, der efter søndagens Sunderland-sejr på 3-0 i lokalderbyet mod Newcastle mødte pressen.
- De var krigere. Man kan ikke være mere stolt end dette. De gjorde alt, hvad de kunne, og gav alt, hvad de havde. De efterlod al deres energi på den bane, sagde Sunderland-manageren efter opgøret til Sky Sports.
Det er Sunderlands første sejr i ni kampe, og den nyligt tiltrådte italienske managers første sejr med den nordengelske klub.
- 3-0 var et fair resultat, så jeg er meget glad. De led virkelig under den kamp. Det var hårdt, for vi vidste, at vi stod over for et hold med en fantastisk evne og kvalitet, sagde Di Canio.
- Det betyder, at jeg havde ret i det, jeg troede på, da jeg skrev under. Der er absolut kvalitet på holdet, og det er vigtigt, at vi bruger det på den rigtige måde og spiller sammen som et team, sagde han.
Manager Paolo Di Canio fejrede målene som en vildmand, og italieneren gled på knæene hen over græsset i sit flotte jakkesæt og rykkede armene i vejret i vild begejstring, da Adam Johnson scorede til 2-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned