Di Maria er klar for Juventus og Pogba er også snart på plads
Angel Di Maria skal fremover drible for Juventus. Foto: Sonnessa Sara/Ritzau Scanpix
Angel Di Maria er nu officielt Juventus-spiller, mens Paul Pogba snart er klar til sin anden tørn i klubben.
Den argentinske fodboldspiller Angel Di Maria har bestået sit lægetjek og er nu Juventus-spiller.
Det meddeler Torino-klubben fredag aften på Twitter.
Den 34-årige kantspiller skifter til Juventus på en fri transfer efter kontraktudløb med Paris Saint-Germain.
Der oplyses ikke noget om kontraktlængden, men ifølge flere medier er der tale om en etårig aftale.
På Juventus' Twitter-profil er der også en video med franske Paul Pogba, der siger, at han glæder sig til at trække i Juventus-trøjen igen.
Den 29-årige franskmand spillede med stor succes for netop Juventus fra 2012 til 2016, inden han skiftede tilbage til Manchester United.
Pogba vil i givet fald også skifte til Juventus på en fri transfer efter sit kontraktudløb med United.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde