Diamond League: Gatlin vinder 100 meteren i Monaco
Den amerikanske sprinter Justin Gatlin var hurtigst, da et stærkt decimeret felt fredag aften dystede på 100 meteren i Monaco.
Selv om flere af de allerstørste sprintstjerner manglede, blev der løbet særdeles hurtigt i det lille fyrstendømme.
Gatlin vandt i tiden 9,94 sekunder med landsmanden Locke Dentarius 2/100 af et sekund efter sig. Også franske Jimmy Vicaut kom under de 10 sekunder, da hun løb 9,99 sekunder.
Verdensrekordholder Usain Bolt deltog ikke i fredagens Diamond League-stævne, og det samme gjorde sig gældende for den regerende verdensmester, Yohan Blake. Blake er i øjeblikket skadet og har også meldt fra til VM i august.
Det var meningen, at amerikanske Tyson Gay skulle have konkurreret i Monaco, men i sidste uge blev det offentliggjort, at Gay har afgivet en positiv dopingprøve. Det samme gør sig gældende for den tidligere verdensrekordholder Asafa Powell.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde