Elfenbenskysten røg fredag ud af VM i fodbold trods en 3-0-sejr over Nordkorea.
Ifølge holdets største stjerne, Didier Drogba, kan ivorianerne dog forlade slutrunden i Sydafrika med hævet hoved.
- Vores VM sluttede i dag, men vi kan være stolte over, hvad vi præsterede mod Portugal, mod Brasilien og i dag. Vi er skuffede, men vi kan ikke tillade os at være alt for skuffede, når vi er i gruppe med Portugal og Brasilien, siger Chelsea-angriberen.
Elfenbenskysten spillede 0-0 mod Portugal og tabte derefter 1-3 mod Brasilien, og derfor var den store sejr over Nordkorea ikke nok til at gå videre til ottendedelsfinalerne.
Didier Drogba er dog glad for, at Elfenbenskysten nu har været med ved to VM-slutrunder på stribe.
- Det er helt fantastisk for et land som Elfenbenskysten at være med to gange i træk ved VM. Vi var uheldige, men samtidig er vi glade, siger Drogba.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde