Didier Drogba forhandler med Galatasaray
34-årige Didier Drogba er tæt på at vende tilbage til europæisk fodbold.
Det tyrkiske mesterhold, Galatasaray, kan blive den tidligere Chelsea-angribers kommende klub.
- Galatasaray er begyndt på officielle forhandlinger om en transfer for den ivorianske fodboldspiller Didier Drogba fra Shanghai Shenhua, meddeler Galatasaray på klubbens hjemmeside.
Didier Drogba forlod sidste sommer Chelseas Champions League-vindere efter otte år i klubben.
Angriberen skiftede til Shanghai Shenhua i kinesisk fodbold, men nu er Didier Drogba altså tæt på en hurtig retur til europæiske himmelstrøg.
Han er tidligere blevet sat i forbindelse med de italienske klubber Juventus og AC Milan.
I øjeblikket er Didier Drogba med Elfenbenskystens landshold, som spiller Africa Cup of Nations i Sydafrika.
Galatasaray, som fører den tyrkiske liga, hentede for nylig den hollandske stjernespiller Wesley Sneijder hos italienske Inter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde