Didier Drogba skifter til kinesisk fodbold
Didier Drogba skifter som ventet til kinesisk fodbold.
Den 34-årige angriber fra Elfenbenskysten bekræfter ifølge Sky Sports, at han de kommende to et halvt år skal spille for Shanghai Shenhua.
- Jeg ser frem mod en ny udfordring og til at opleve en anden kultur, siger Didier Drogba, som netop har sagt farvel til engelske Chelsea efter otte år i klubben.
Drogba sluttede af med manér, eftersom han blev matchvinder i Champions League-finalen mod Bayern München med et mål og den afgørende scoring i straffesparkkonkurrencen.
Hos Shanghai Shenhua bliver han genforenet med en anden tidligere Chelsea-angriber, franskmanden Nicolas Anelka.
- Jeg har overvejet alle de tilbud, som jeg har fået i de seneste uger, men jeg føler, at Shanghai Shenhua er det rigtige skifte for mig på nuværende tidspunkt, siger Didier Drogba.
Angriberen kommer angiveligt til at tjene knapt to millioner kroner om ugen hos den kinesiske klub.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker