Diego Costa er klar for Chelsea efter rygter om ballade
Diego Costa er klar igen for Chelsea. Foto: AP/Adam Davy
AP/Adam Davy
Chelseas topscorer er til rådighed til kampen mod Hull, efter at han sad ude i sejren over Leicester.
Fodboldspilleren Diego Costa er klar til Chelseas hjemmekamp mod Hull på søndag i Premier League.
Det fortæller topholdets manager, Antonio Conte.
- Han er til rådighed til kampen mod Hull. Han genoptog træningen tirsdag sammen med resten af holdet, siger den italienske manager ifølge nyhedsbureauet AFP.
Diego Costa var ikke med, da Chelsea i sidste uge vandt 3-0 ude over Leicester, officielt på grund af problemer med ryggen.
I kulissen har det imidlertid føget med rygter om, at den brasilianskfødte spanier havde haft en konflikt kørende med en fysisk træner i Chelsea.
Samtidig spekulerede britiske medier kraftigt i, at en kinesisk klub skulle være klar til at betale et meget stort beløb for at hente Diego Costa.
Angriberen deler Premier Leagues topscorerværdighed med Manchester Uniteds Zlatan Ibrahimovic og Arsenals Alexis Sanchez.
Trioen har alle lavet 14 ligamål i indeværende sæson.
Chelsea topper Premier League med 52 point efter 21 runder. Klubben har et forspring på syv point ned til Tottenham og Liverpool.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker