Diego Costa spiller i Spaniens sidste VM-test
Angrebsstjernen Diego Costa kommer på banen, når Spaniens forsvarende verdensmestre lørdag spiller mod El Salvador i den sidste testkamp inden VM-slutrunden i Brasilien.
Dermed tyder det på, at Atlético Madrid-spilleren er blevet sin drilske lårskade kvit.
- Diego Costa kommer til at spille. Hvis vi mente, at der var en risiko ved at lade ham spille, så ville vi ikke sende ham på banen. Han vil spille i morgen (lørdag, red.), fordi han har trænet godt, er i god form, og vi gerne vil prøve ham af, fortæller landstræner Vicente del Bosque.
Diego Costa har i denne sæson scoret 36 mål i alle turneringer og var en afgørende faktor i Atlético Madrids succesrige sæson, hvor det blandt andet blev til et spansk mesterskab og deltagelse i Champions League-finalen.
De sidste to måneder af sæsonen døjede Diego Costa dog med muskelproblemer i sit ene lår. Flere gange troede angriberen, at han var blevet skaden kvit, men måtte indse, at den dukkede op igen og igen.
- Han har en stærk personlighed, hjælper holdet og har gjort mere end nok for at fortjene en plads på holdet, mener Vicente del Bosque.
Spanien er kommet i en af de vanskeligere grupper ved VM-slutrunden og skal op imod Holland, Chile og Australien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker