DIF: Agenda om bæredygtige olympiske lege virker
Syv lande og ni byer har udtrykt interesse i at være vært for vinter-OL i 2026. Foto: Reuters/Lucy Nicholson
Reuters/Lucy Nicholson
Stor interesse for at afholde vinter-OL i 2026 er et sundt tegn, mener direktøren i Danmarks Idrætsforbund.
Tirsdagens nyhed, om at syv nationale olympiske komitéer har udtrykt officiel interesse i at være vært for vinter-OL i 2026, vækker glæde i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Den store interesse for at afholde vinterlegene er en god indikation på, at Det Internationale Olympiske Komités (IOC) mission om at afholde økonomisk bæredygtige olympiske lege virker.
Det siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF, i en pressemeddelelse.
- Det er meget glædeligt at se, at der er interesse fra hele syv nationale olympiske komitéer for at afholde vinter-OL i 2026. I de senere år har IOC ikke været forvænt med mange kandidater til OL-værtskaberne.
- Forhåbentlig er de mange kandidater et signal om, at kurven er ved at vende med IOC's Agenda 2020, som blandt andet handler om, at det skal være nemmere, billigere og dermed også mere økonomisk bæredygtigt at være OL-værtsby, siger Morten Mølholm Hansen.
Det er Graz (Østrig), Calgary (Canada), Cortina d'Ampezzo/Milano/Torino (Italien), Sapporo (Japan), Stockholm (Sverige), Sion (Schweiz) og Erzurum (Tyrkiet), som har udtrykt interesse i at være vært for vinter-OL om otte år.
I DIF's øjne er der tale om gode kandidater.
- Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at flere af de interesserede værtsbyer kommer fra vesten. Det er ingen hemmelighed, at vi i DIF ønsker, at vinter-OL skal være en folkefest, hvor befolkningen bakker op, og hvor der er tradition for at dyrke vintersport.
- Med bud fra blandt andre Østrig, Schweiz, Italien, Canada og vores naboer fra Sverige er der god mulighed for at skabe en vinterolympisk folkefest, siger Morten Mølholm Hansen.
IOC meddelte tirsdag, at man vil gå i dialog med de mulige værtsbyer og de olympiske komitéer fra de respektive lande. OL-værten for legene i 2026 bliver udpeget i september 2019.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker