På trods af, at de danske atleter ved vinter-OL i canadiske Vancouver - med undtagelse af snowboarderne Julie Lundholdt - endnu ikke har formået at markere sig positivt, er de foreløbige danske resultater godkendt, mener Danmarks Idræts-Forbund (DIF).
- Jeg synes, at det er gået fuldstændig som forventet. Det var en godkendt præstation af Julie Lundholdt. Og de andre har fået ret sekundære placeringer, men det vidste vi jo på forhånd, og det gjorde de også selv, siger kommunikationschef i DIF, Morten Mølholm Hansen, til spn.dk.
Han henviser til, at skiskytten Øystein Slettemark, skøjteløberen Cathrine Grage og skiløberne Jonas Thor Olsen og Johnny Albertsen alle har opnået placeringer i den absolut tunge ende i deres respektive konkurrencer.
I DIF sætter man fortsat sin lid til, at de danske curlingkvinder på trods af nederlaget til Sverige kan opnå en god placering til Danmark.
- Selv om curlingpigerne tabte i går, kan der nå at ske meget i turneringen endnu. De har været meget stabile de senere år, men der er ikke langt fra en første- til en sjetteplads i curling. Det vil selvfølgelig være en skuffelse, hvis de ikke får medaljer, men det vil ikke være en fiasko, siger Morten Mølholm Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde