Danske atleter skulle før i tiden have medaljepotentiale, før de blev sendt til vinter-OL. Men sådan er det ikke længere, og ved det igangværende OL i Vancouver har danskere markeret sig med flere bundplaceringer.
Formand for Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Niels Nygaard, erklærer sig tilfreds med den nye kurs.
- Vi har valgt en ny stil, hvor vi helt bevidst har valgt at sige, at opfylder man de internationale krav for at være med til OL, så skal man have muligheden for at komme med. Når vi har flere med på den konto, så er der naturligvis risiko for flere svingende resultater, siger Nygaard til Politiken.
Den nye stil skal dog evalueres efter legene i Canada.
- Jeg synes, det har givet en gejst hos nogle af de forbund og aktive, at de kan se en mulighed for at være med i det fine selskab. Det er klart, at når vi kommer hjem, så skal vi analysere indsatsen. Det er for tidligt nu, men jeg synes, at der er mange gode grunde til, at det er en god beslutning, forklarer DIF-formanden.
Torsdag lykkedes det for skiskytten Øystein Slettemark at slutte sidst blandt 88 deltagere i 20 km individuel skiskydning.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde