DIF: Et stærkt regeringsgrundlag for idrætten
DIF-formand Niels Nygaard (til højre) ser frem til at finde ud af, hvad dansk idræt kan få ud af den nye trekløverregering. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
DIF roser nyt regeringsgrundlag, som vil arbejde for en befolkning, som motionerer og er aktive i foreninger.
Dansk politik er præget af et hav af ministerrokader og et helt nyt regeringsgrundlag.
Det vækker begejstring hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), som forventer flere penge til de danske foreninger og forbund.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen gennem den fremtidige fordeling af udlodningsmidler vil styrke det frie foreningsliv.
Siden den nye spillelovgivning blev indført i 2012, er finansieringen gået tilbage for idrætsforeningerne.
DIF-formand Niels Nygaard vurderer, foreningerne kan se frem til en genopretning af økonomien, som vil gavne den danske befolkning i form af bedre idrætstilbud.
- Det er et rigtigt godt regeringsgrundlag set med idrætsbriller. Vi er glade for, at regeringen giver en genopretning af økonomien til foreningslivet høj prioritet.
- Vi forventer derfor, at vi hurtigt kan få lavet en aftale - gerne inden jul. Det vil være en god julegave til foreningslivet, siger Niels Nygaard i en pressemeddelelse.
DIF roser også regeringen for at dele visionen om, at flere bevæger sig i hele livet, som direkte nævnes i regeringsgrundlaget.
Det fælles mål er, at 50 procent af befolkningen skal være medlem af en idrætsforening, samt at 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktive i 2025.
- Vi arbejder målrettet på at få endnu flere danskere til at være fysisk aktive. At det nævnes i regeringsgrundlaget er en stærk opbakning til det ambitiøse projekt og viser, at det har den højeste politiske bevågenhed.
- Vi glæder os til samarbejdet med regeringen om at få verdens mest idrætsaktive befolkning, lyder det fra Niels Nygaard.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker