DIF-formand: Matchfixing-sag er bekymrende
Sagen om matchfixing i fransk håndbold får formanden for Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Niels Nygaard, til at rynke brynene.
- Det er dybt bekymrende, hvad der sker i Frankrig lige nu, og det her understreger endnu en gang, at matchfixing er en meget alvorlig udfordring for idrætten, siger Niels Nygaard til DIF's hjemmeside.
- Vi skal i Danmark holde fanen højt og hele tiden være inde i bekæmpelsen af aftalt spil. Ligesom vi har været på dopingområdet.
- Vi appellerer til, at regeringen går i spidsen sammen med idrætten, og det kræver et tæt, koordineret samarbejde med Justitsministeriet og Kulturministeriet, siger Niels Nygaard.
Fransk håndbold er rystet efter afsløringen af, at blandt andre Montpellier-stjernespilleren Nikola Karabatic spillede på et nederlag til sin klub i den for Montpellier betydningsløse kamp mod Cesson-Rennes i sidste sæson.
Karabatic spillede ikke selv med i kampen, som Montpellier tabte. Klubben havde allerede sikret sig det franske mesterskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker