DIF-mål om flere kvinder i bestyrelser kan få hjælp af ny mødekultur

Der skal flere kvinder ind i de danske idrætsbestyrelser for at øge diversiteten, fordi det gavner udviklingen af idrætslivet. Det mener Danmarks Idrætsforbund (DIF) med afsæt i den forskning, som Living Institute har lavet for DIF.

Projektet med at få flere kvinder i toppen af dansk idræt blev indledt tilbage i 2016. Målet er, at alle 62 specialforbund under DIF skal have mindst 30 procent kvinder i bestyrelsen i 2025.

Selv om man på tværs af alle forbund er nået op på omkring 28 procent fra et udgangspunkt på 13 procent i 2003 og 21 procent i 2015, så afslører tallene, at 37 af de 62 specialforbund, altså næsten 60 procent, fortsat ligger under de 30 procent.

- Det vil være forkert at sige, at vi ikke har rykket noget. Problemet er, at det går for langsomt, konstaterer Frans Hammer, næstformand i DIF, og en af tovholderne på diversitetsprojektet.

Der er dog små tegn på bedring.

Mens coronapandemien ramte dansk idræts udfoldelsesmuligheder hårdt i 2020 og 2021, så gav konsekvenserne af pandemien en utilsigtet hjælpende hånd til diversitetsudviklingen.

Den blødt stigende kurve over antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var stagneret omkring 2019. Men de seneste år er den begyndt at stige en smule igen. Blandt flere faktorer har ændrede mødeformer givet et solidt skub.

Videomøder via Teams eller Zoom blev hverdag for mange under coronanedlukningerne. Det har spredt sig til bestyrelseslokaler og gjort det lettere for blandt andet mødre med job og børn at se muligheden for at finde tid til det frivillige arbejde.

- Jeg tror, at hvis der bliver formidlet et budskab om, at man sagtens kan køre bestyrelsesmøder online, så er der flere kvinder, som kan se sig selv i det, lyder det fra Nadia Panzio, formand for Dansk Amerikansk Fodboldforbund (DAFF).

- Det med at kunne tage møderne online gør, at der er flere unge kvinder - og også unge mænd - som vil byde sig til.

For diversitet handler ikke kun om køn. Det handler også om alder og etnicitet.

Mange møder kan nu klares fra hjemmet, efter børnene er blevet puttet og uden behov for at finde barnepige. Det er relevant for både småbørnsmødre og -fædre.

Videomøderne kan ikke erstatte fysiske møder helt. Ifølge både Frans Hammer og Nadia Panzio er fysiske møder vigtige for at skabe og opretholde relationer i bestyrelsen, så folk får lyst til at blive.

Men meget kan sagtens foregå online. Ifølge Nadia Panzio tages cirka halvdelen af DAFF's møder digitalt.

Ditte Bonde Mikkelsen er nyvalgt formand for Dansk Squash Forbund. Hun bor i Odense, langt fra squashforbundets hovedsæde i Idrættens Hus i Brøndby, er alenemor til to og har fuldtidsjob.

Hun er en af dem, for hvem digitale møder er afgørende for, at hun kan deltage.

- Det åbner helt sikkert mere op for muligheden. Det skaber noget mere fleksibilitet, siger squashformanden, der allerede i sin korte periode har implementeret brugen af virtuelle møder i stort omfang.

- Vi laver ret mange møder online, så vi mødes ikke så tit i virkeligheden. Det er en vigtig del af det.

Hos DIF har man også fået øje på, at det kan skubbe på den ønskede udvikling inden for diversitet i idrætstoppen.

- Muligheden for digitale møder er et fantastisk supplement. Der har coronakrisen gjort rigtig meget godt, siger Frans Hammer og understreger, hvorfor det er så vigtigt at øge diversiteten i idrætstoppen.

- Det hele handler om, at vi træffer de bedste beslutninger ved at være forskellige.

Diversitetskampen i idrætstoppen går stadig langsomt, men det digitale indtog har pustet nyt liv i processen.

/ritzau/