DIF: Nyt forsamlingsforbud lukker foreningsidrætten ned
Morten Mølholm Hansen. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Fodboldklubber har trænet i grupper med ti personer, men den mulighed forsvinder med nyt forsamlingsforbud.
Nedsættelsen af forsamlingsforbuddet til fem personer betyder, at foreningsidrætten i Danmark reelt er lukket ned.
Sådan skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag meddelte, at forsamlingsforbuddet sættes ned fra ti til fem personer.
I forvejen var indendørs idræt lukket ned i forbindelse med de hidtidige restriktioner, men i en del fodboldklubber har man fortsat trænet udendørs i grupper af maksimalt ti personer.
Den mulighed forsvinder nu, lyder det fra DIF.
- Vi har forståelse for indførelsen af restriktionerne, men det smerter mig utrolig meget, at foreningsidrætten nu stort set bliver lukket helt ned.
- Det er en forfærdelig situation for alle medlemmerne og de frivillige kræfter, der er trukket så mange veksler på i det seneste år, siger DIF-direktør Morten Mølholm Hansen.
Nu håber DIF, at nedlukningen kan ophæves hurtigere end i foråret, nu når der er sat gang i vaccinationerne.
- Nu må vi bide i det sure æble og stå situationen igennem. Forhåbentlig betyder den igangværende vaccinationskampagne, at situationen snart ændrer sig til det bedre, og at restriktionerne for foreningsidrætten kan hæves tidligere, end vi oplevede det i foråret, siger Morten Mølholm Hansen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub