DIF om dopingkamp: Tving atleter til at vidne
I øjeblikket undersøger Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mulighederne for, om atleter kan tvinges til at vidne i sager om doping og matchfixing - som det for nylig er set i sagen mod den amerikanske cykelstjerne Lance Armstrong.
- Vi overvejer at indføre vidneforpligtelser i vores regelsæt. Armstrong blev ikke dømt på positive prøver, men på vidneudsagn, som vi ikke kan kræve i dag.
- Det vil åbne muligheder, vi ikke har haft før, så vi i stedet for kun at støtte os til positive prøver kan gå den vej. Vi er nu i gang med at undersøge det juridisk, siger udviklingschef i DIF, Morten Mølholm, Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Grundlæggende er idéen, at ryttere, som har kendskab til, at der foregår noget på et hold - at der enten er andre ryttere, som bruger doping, eller at der er en sportsdirektører, som gør noget forbudt - skal kunne indkaldes som vidner.
- Og det er ikke kun en hjælp i relation til doping, men også til matchfixing, hvor vi ikke engang har muligheden for at have positive prøver, siger Mølholm.
Idéen er, at atleterne kan trues på karrieren, hvis de ikke møder op som vidner eller taler usandt.
Anti Doping Danmark ser positivt på idéen, og det samme gør man på Christiansborg, hvor Brian Mikkelsen, idrætsordfører for Konservative, blandt andet siger:
- Jeg synes, det er rimeligt og rigtigt, at man udvider vidneforpligtelsen, som DIF foreslår.
Socialdemokraternes idrætsordfører, Flemming Møller Mortensen, støtter også idéen om vidneforpligtelse.
- Jeg reagerer særdeles positivt på de initiativer og tiltag, som idrættens organisationer selv kommer med i denne sammenhæng, siger han.
Lance Armstrong blev blandt andet frataget sine syv Tour de France-titler som følge af dopingsagen mod ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker