Dinamo Zagreb-træner er færdig efter CL-blamage
Sergej Jakirovic så sit nu tidligere hold indkassere ni mål mod Bayern München i Champions League tirsdag aften. Foto: Angelika Warmuth/Reuters
Nederlaget på 2-9 mod Bayern München blev Sergej Jakirovics sidste kamp i spidsen for Dinamo Zagreb.
Sergej Jakirovic er færdig som cheftræner for den kroatiske mesterklub, Dinamo Zagreb.
Det sker to dage efter blamagen i Champions League, hvor Dinamo Zagreb tabte hele 2-9 mod Bayern München.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at parterne var enige om at stoppe samarbejdet.
Sergej Jakirovic overtog trænersædet i august 2023 og førte klubben til både mesterskab og pokaltitel i sæsonen.
Knap så god har starten været på den nye sæson. De seneste ligakampe har budt på en uafgjort kamp og et nederlag, og tirsdag gik det altså helt galt mod Bayern.
Bayern førte med 3-0 ved pausen, men Dinamo Zagreb svarede godt tilbage i starten af anden halvleg med reducering til 2-3.
Derfra endte det i en fodboldkatastrofe for udeholdet, der lukkede seks mål ind i de sidste 35 minutter.
Dinamo Zagreb skal næste gang i aktion i Champions League på hjemmebane mod Monaco fra den franske Ligue 1.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde