Den tidligere administrerende direktør i Brøndby Hermann Haraldsson er ikke overrasket over, at hans efterfølger, Frank Buch-Andersen, stopper efter blot syv måneder på posten.
- Nej, det undrer mig ikke. Med den corporate governance-struktur, der er i Brøndby, så kan en administrerende direktør ikke lede virksomheden. Før der er klarhed over alle de ting, kan den opgave ikke løses, vurderer Hermann Haraldsson.
"Corporate governance" kan oversættes som regler om god selskabsledelse.
Frank Buch-Andersens stop er ifølge Haraldsson endnu et kapitel i historien om Brøndbys nedtur.
- Mit Brøndby-hjerte bløder. Jeg havde som alle andre set frem til, at vi kunne rejse os. Men så længe der er uro på gangen, så går det kun én vej, og det er nedad, siger han.
Den tidligere Brøndby-direktør, som blev bortvist fra sit job i juli sidste år, ønsker ikke at kommentere konkret på, om bestyrelsesformand Per Bjerregaard er den store magtfaktor i Brøndby.
- Jeg synes, det er så åbenlyst, at det behøver jeg ikke at svare på, siger Haraldsson.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde