Disciplinærinstansen åbner sag mod Hobros Imed Louati
Rezan Corlu (tv.) var godt gal, efter at Imed Louati havde forsøgt at spytte ham i ansigtet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Disciplinærinstansen åbner sager mod Hobros Imed Louati og en ansat i Lyngby efter nedrykningskampen mandag.
Fodboldens Disciplinærinstans åbner sager mod Hobro-spilleren Imed Louati og en ansat i Lyngby BK efter mandagens nedrykningsopgør mellem de to klubber.
Sent i kampen mellem de to klubber ledte en grim tackling til et decideret slagsmål.
Imed Louati sendte i den forbindelse en spytklat afsted mod Lyngbys Rezan Corlu, og en ansat fra Lyngbys trænerbænk havde godt og grundigt fat omkring hovedet på en Hobro-spiller.
Episoden endte med tre røde kort - til Hobro-spillerne Brandon Onkony og Edgar Babayan og til Lyngbys Rezan Corlu.
- Af tv-billeder og videoobservatørens indberetning kan vi konstatere, at der tilsyneladende er blevet spyttet mod en Lyngby-spiller, siger Jens Hjortskov, der er formand for Fodboldens Disciplinærinstans.
Imed Louati indrømmede efter kampen og undskyldte for, at han havde forsøgt at spytte Rezan Corlu i ansigtet.
- Det hjælper selvfølgelig også, at han tilsyneladende i et interview selv har erkendt det, siger Jens Hjortskov.
Fodboldens Disciplinærinstans åbner også en sag mod en ansat i Lyngby, efter at tv-billeder viste, at han havde hårdt fat i en af Hobro-spillerne.
Tumulten opstod, efter at Hobro-spilleren Edgar Babayan nedlagde Lyngbys Andre Riel, der var på vej mod et tomt Hobro-mål. Tacklingen var voldsom, og Lyngbys Rezan Corlu var ikke tilfreds.
- Corlu kom blæsende efter frisparket, og jeg ved ikke, hvorfor han skulle spille macho på den måde. Han skubbede til mig, og jeg skubbede til ham. Så kom vores holdkammerater, og så blev det et cirkus, sagde Babayan efter kampen.
Kampen endte 2-2, og dermed vandt Lyngby samlet 4-3 over de to nedrykningsplayoffkampe og sendte Hobro ud af Superligaen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker