Disciplinærsag mod Team Tvis udsætter pokalkamp
Onsdag i næste uge skulle håndboldkvinderne fra Team Tvis Holstebro og Vejen EH have spillet pokalkamp.
Men opgøret er udsat på ubestemt tid, oplyser Dansk Håndbold Forbund.
Årsagen er en disciplinærsag, hvor Team Tvis Holstebro er involveret, og forbundet vil gerne afvente disciplinærudvalgets afgørelse, før man gennemfører kampen.
Hvad sagen præcis går ud på, er indtil videre svært at få oplyst. Håndboldforbundet vil ikke kommentere sagen, og Team Tvis Holstebro holder også munden lukket.
- Vi kan bekræfte, at der er en sag, men jeg vil ikke kommentere på den, førend den er afsluttet, siger Tvis-direktør Jacob Jørgensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Vi mener, at sagen er meget kompleks og af så principiel karakter, at det er vigtigt, at disciplinærudvalget får arbejdsro, siger Jacob Jørgensen.
De øvrige tre pokalkampe afvikles som planlagt onsdag 25. september. Det drejer sig om København Håndbold - FC Midtjylland, HC Odense-Viborg HK og Nykøbing Falster-Randers HK.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned