Disse hold kan trække hinanden i Champions League
I dag klokken 11.30 trækkes der lod til 1/8-finalerne i Champions League. Det foregår i det europæiske fodboldforbund Uefas hovedkvarter i Nyon i Schweiz.
Som udgangspunkt møder alle gruppeetterne en gruppetoer, men der er et par begrænsninger i reglerne.
Et hold kan således ikke møde et andet hold fra samme land, og man kan heller ikke trække det hold, som man var i indledende gruppe med.
Gruppevinderne er: Paris Saint-Germain, Schalke 04, Malaga, Borussia Dortmund, FC Barcelona, Manchester United, Juventus og Bayern München.
Gruppetoerne er: FC Porto, Arsenal, AC Milan, Real Madrid, Shakhtar Donetsk, Valencia, Celtic og Galatasaray.
Det betyder, at storhold som Manchester United og Bayern München risikerer at løbe ind i Real Madrid eller Milan allerede i 1/8-finalen af turneringen.
Sidste års vinder Chelsea er derimod slet ikke med i bowlen, efter at holdet kun blev nummer tre i sin pulje.
Senere i eftermiddag trækkes der også lod til første knockout-runde af Europa League, hvor treerne fra Champions League-gruppespillet - herunder Chelsea - også deltager.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet