Divisionsforening åbner døren på klem for tilskuere på stadion
FC Midtjyllands fans kan i coronapausen glæde sig over, at deres yndlingshold topper Superligaen. (arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En forsamlingsforbud på 500 åbner døren for, at der i begrænset omfang kan være tilskuere til superligakampe.
Der kan tirsdag være kommet et lille lys for enden af tunnelen for dem, der savner at se superligafodbold på stadion.
Regeringen har meddelt, at forsamlingsforbuddet, der lige nu er på maksimalt ti personer, kan blive hævet til 500 personer frem til udgangen af august.
Det åbner ifølge direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen døren på klem, for at det kan blive muligt at være til stede, når de bedste danske fodboldklubber skal kæmpe i Superligaen.
- Det kan være, det giver en mulighed for i begrænset omfang at have tilskuere på stadion, men nu skal vi først se, om det er noget, der bliver realiseret, siger Claus Thomsen.
Divisionsforeningen fremlagde for nylig tre scenarier, for hvornår og hvordan de bedste danske fodboldrækker kan skydes i gang igen. Den tidligste startdato hedder 15. maj.
Det ligger endnu ikke fast, hvornår og om det rent faktisk kommer til at ske, men Claus Thomsen understreger, at det ikke er forsamlingsforbuddet, der lige nu holder Divisionsforeningen tilbage.
- En superligakamp uden tilskuere er ikke en offentlig forsamling, men en arbejdsplads, siger han.
Spørgsmål: Hvad er det så, der afholder jer fra at komme i gang?
- Det er, at vi skal sikre, at vi ikke er i strid med de påbud, der er givet, og det er vi ikke.
- Derudover er vi i gang med sammen med sundhedsmyndighederne at få udarbejdet protokoller angående træning og kampe, som gør at vi sikrer, at vi er inden for myndighedernes retningslinjer, når vi møder på arbejde igen, siger Claus Thomsen.
Han tør ikke spå om, hvornår disse protokoller er på plads, men håber at det sker hurtigst muligt, lyder det.
Claus Thomsen vil heller ikke komme med bud på, hvilke foranstaltninger, der kan blive tale om at indføre for at sikre en afvikling af træninger og kampe, som er sundhedsmæssigt forsvarlig.
Superligaen har været sat på pause siden starten af marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned