Divisionsforeningen udsætter fodboldkampe i Nordjylland
Esbjerg, som her ses juble over et mål i en pokalkamp i oktober, har fået udsat udekampen mod Vendsyssel i 1. division, der skulle være spillet på søndag. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Divisionsforeningen udsætter nordjyske fodboldklubbers kampe i henholdsvis 1. og 2 division.
Adskillige fodboldkampe i 1. division og 2. division bliver nu udsat som følge af coronarestriktionerne i Nordjylland.
Det oplyser Divisionsforeningen torsdag aften i en pressemeddelelse.
- Med myndighedernes kraftige opfordring til borgere i syv nordjyske kommuner om at holde sig indenfor egen kommunegrænse udsætter Divisionsforeningen nu turneringskampene for tre hold i 1. division og 2. division, lyder det.
De syv nordjyske kommuner, som rammes af myndighedernes øgede restriktioner, er hjemsted for klubberne Vendsyssel FF i 1. division samt Thisted og Jammerbugt i 2. division.
Alle tre hold havde kampe planlagt den kommende weekend, mens Jammerbugt også har en kamp i Sydbank Pokalen midt i næste uge.
På baggrund af torsdagens udmelding udsættes kampene nu til senere på sæsonen.
Udsættelsen gælder klubber i de syv nordjyske kommuner Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland, hvor de øgede restriktioner gælder.
Restriktionerne fra myndighederne er foreløbig sat til at vare i fire uger. I den periode har de tre omtalte fodboldklubber samlet ti turneringskampe.
- Hvor lang tid udsættelserne kommer til at gælde - og hvornår de udsatte kampe i stedet vil blive afviklet - bliver der lavet planer for i Divisionsforeningen den kommende uge.
- Indtil da kommenteres der ikke yderligere på de scenarier, oplyser Divisionsforeningen.
Vendsyssel FF skulle søndag have spillet hjemme mod superliganedrykkerne fra Esbjerg, men kampen i 1. division er udsat på ubestemt tid.
- Vi er enormt kede af situationen. Men vi forstår og respekterer 100 procent den beslutning, der er truffet fra regeringen.
- Der er ting, der er vigtigere end fodbold, og vi skal alle sammen passe på hinanden, lyder det fra Vendsyssel på klubbens hjemmeside.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker