Divisionshold kommer på tavlen efter 23 nederlag i træk
3. division er landets fjerdebedste række. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Efter en miserabel sæson har Dalum fået sine første point i 3. division med 3-0 over AB Tårnby.
I sæsonens ligakamp nummer 24 er Dalum fra 3. division kommet af med det kedelige nul i ligatabellens kolonne med point.
Lørdag eftermiddag tog holdet fra det sydlige Odense sæsonens første sejr, da det lykkedes at vinde med 3-0 hjemme over AB Tårnby, rækkens næstdårligste hold.
Forud for kampen stod Dalum noteret for 23 nederlag og en målscore på 6-83.
Det var værre end Jammerbugt fra 2. division, der på grund af en konkurs måtte trække sig fra rækken efter sæsonens tre første kampe og siden har tabt 0-3. Pointløse Jammerbugts målscore hedder 1-70.
I sidste sæson var Dalum ellers en del af top-6-slutspillet i 3. division, men siden har klubben været et stort kaos.
Spillere og trænere har forladt klubben i hobetal, og der er skiftet ud i den sportslige ledelse.
Trods lørdagens sejr har Dalum 24 point op til redning med otte kampe tilbage af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned