Eric Djemba-Djemba føler sig snydt af den engelske Premier League-klub West Bromwich, der tidligere på ugen var tæt på at købe midtbaneprofilen fra OB.
West Bromwich brugte ifølge Djemba-Djemba ufine metoder, da klubben hævdede, at han var skadet i et forsøg på at presse prisen på ham ned.
- Jeg er virkelig sur på West Bromwich. De forsøgte at snyde OB og forsøgte at få mig billigere. Det er ikke fair, for alle parter var enige, siger Eric Djemba-Djemba til B.T.
- OB havde krævet en pris, som West Bromwich havde accepteret. Derfor forstår jeg da godt, at de afviste dem efterfølgende - specielt når det er løgn, at jeg stadig har problemer efter min skade, siger midtbanespilleren fra Cameroun.
Forløbet omkring den mislykkede handel har betydet, at Djemba-Djemba har svært ved at se sig i den engelske klub i fremtiden.
- Jeg ville i hvert fald skulle overveje det længe. De har forsøgt at snyde mig og OB, og det kan jeg ikke lide, siger han.
Eric Djemba-Djemba, der blandt andet har en fortid i Manchester United og Aston Villa, har spillet i OB siden 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde