OB's Eric Djemba-Djemba bliver foreløbig, hvor han er. Camerouneren var ellers rejst over til Premier League-oprykkerne West Bromwich med henblik på at underskrive en kontrakt med englænderne, men nu er han på vej hjem igen.
Ifølge OB's hjemmeside kunne de to klubber ikke blive enige om prisen på midtbanespilleren, og derfor bliver handlen ikke til noget i denne omgang.
- Eric Djemba-Djemba er en stor stjerne i Superligaen, og der vil altid være interesse for en spiller på hans niveau. Men en handel skal være attraktiv for alle parter. OB har altid ført en aktiv transferpolitik, og det vil vi fortsat gøre for at styrke os fremadrettet, siger OB-direktør Kim Brink til klubbens hjemmeside.
Det betyder, at afrikaneren er til rådighed for OB i torsdagens Europa League-kamp mod Zrijnski. Det er op til cheftræner Lars Olsen, om han vil benytte midtbanespilleren ved den lejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet