Djokovic afværger sensation mod verdens nummer 110
Novak Djokovic var på vej mod nederlag, men fik vendt et svært udgangspunkt til sejr i kvartfinalen. Foto: AP/Andy Wong
AP/Andy Wong
Verdensetteren Novak Djokovic var ude i tovene mod Mischa Zverev, men er dog semifinaleklar i Shanghai.
Serberen Novak Djokovic er en suveræn nummer et på herrernes verdensrangliste i tennis, men han har svært ved at finde overskud i sæsonens efterår.
Ved Shanghai Masters, der er en Masters 1000-turnering rangerende lige under de fire grandslam-turneringer, var han på kanten af et sensationelt nederlag i kvartfinalen.
Djokovic sejrede dog i den sidste ende over verdens nummer 110, tyskeren Mischa Zverev, med cifrene 3-6, 7-6, 6-3.
Zverev kom flyvende fra start og brød tidligt til 2-1. Han holdt fast og nappede første sæt ved at bryde endnu en gang.
Da tyskeren efterfølgende bragte sig foran 2-0 i andet sæt, lurede sensationen for alvor.
Men Djokovic svarede prompte tilbage og bragte balance i stillingen. Djokovic brød endnu en gang, men denne gang svarede Zverev tilbage.
Ved stillingen 6-6 måtte spillerne ty til afgørelse i tiebreak, og her var Djokovic bedst og vandt 7-4.
Så gik luften lidt af Zverev, og hurtigt bragte Djokovic sig foran 3-0 i det afgørende sæt.
Zverev havde faktisk en mulighed for at bryde tilbage til stillingen 2-3, men Djokovic klarede frisag, og derfra kom serberen aldrig i problemer.
I semifinalen skal Djokovic møde den 15.-seedede spanier, Roberto Bautista Agut, der i kvartfinalen slog franske Jo-Wilfried Tsonga (seedet 9) med 6-3, 6-4.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde