Djokovic ånder lettet op: Klar igen om 14 dage
Novak Djokovic føler sig tryg ved, at han er tilbage på tennisbanen ved ATP-turneringen Madrid Masters, som begynder om mindre end 14 dage.
Serberen havde problemer med anklen i Masters-turneringen i Monte Carlo, og det medvirkede til, at han tabte til schweizeren Roger Federer i semifinalen.
Men skaden skulle ikke være noget, der - som frygtet - går ud over resten af grussæsonen og ikke mindst grand slam-turneringen French Open, der afvikles på Roland Garros-anlægget.
- Heldigvis er situationen omkring skaden bedre end ventet. Jeg bør være klar til at spille i både Madrid, i Rom og i Roland Garros. Men jeg må tage en lille pause for at restituere mig så hurtigt som muligt, siger Djokovic ifølge dpa.
Turneringen i Monte Carlo blev vundet af Australian Open-vinderen Stanislas Wawrinka, som slog landsmanden Federer i tre sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde