Djokovic besegler førsteplads og sætter historisk rekord
Novak Djokovic er sikker på at slutte øverst på verdensranglisten, når 2021 bliver til 2022. Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic slutter for syvende gang i karrieren et kalenderår som nummer et på verdensranglisten.
Novak Djokovic er sikker på at slutte 2021 som nummer et på verdensranglisten.
Det står klart, efter at den serbiske tennisstjerne lørdag slog polakken Hubert Hurkacz i ATP-turneringen Rolex Paris Masters.
Det er syvende gang i 34-årige Djokovic' karriere, at han slutter et kalenderår som verdensetter. Og det er ny rekord for en mandlig tennisspiller, efter at han tidligere delte den med amerikanske Pete Sampras.
- Det er en drøm for mig, eftersom Pete var mit idol, da jeg var en ung dreng.
- At nå til dette øjeblik er ikke kun min bedrift, men hele mit holds bedrift. Jeg er meget stolt over at slutte som nummer et. Og sikke en kamp at opnå det i, siger Djokovic ifølge AFP efter sejren over Hurkacz.
Djokovic tabte første sæt mod Hurkacz med 3-6, men slog effektivt tilbage med 6-0 i andet sæt, inden han vandt 7-6 i et tæt tredje sæt.
Djokovic er tidligere sluttet som verdensetter i 2011, 2012, 2014, 2015, 2018 og 2020.
Djokovic skal i søndagens finale i Paris op mod russiske Daniil Medvedev, der lørdag slog OL-vinderen Alexander Zverev med 6-2, 6-2.
Det er et revancheopgør fra US Open-finale tidligere på efteråret. Dengang vandt Medvedev og spolerede Djokovic' muligheder for at vinde alle fire grandslams i 2021.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned