Djokovic er i kvartfinale efter sæsondebut på græs
Novak Djokovic spillede sig onsdag videre i Eastbourne. Foto: /ritzau/AP/Gareth Fuller
/ritzau/AP/Gareth Fuller
Den tidligere verdensetter brød sin modstanders serv en gang i hvert sæt, og det var nok til sejren.
Novak Djokovic er klar til kvartfinalen ved ATP-turneringen i Eastbourne i England.
Den serbiske tennisspiller, der var oversidder i første runde, besejrede i sin første kamp på græs i år canadiske Vasek Pospisil med cifrene 6-4, 6-3.
Topseedede Novak Djokovic brød til 6-4 i første sæt, og i andet sæt brød han Vasek Pospisils serv til stillingen 4-2.
Canadieren, der er nummer 75 på verdensranglisten, formåede ikke at bryde Djokovic' serv i kampen ved den engelske græsturnering, der fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen Wimbledon.
Kampen mellem Novak Djokovic og Vasek Pospisil skulle egentlig være blevet spillet tirsdag, men den blev hurtigt afbrudt på grund af regn.
Den blev derfor færdigspillet onsdag.
30-årige Novak Djokovic skal fra næste uge deltage ved Wimbledon, som han har vundet tre gange.
Serberen har dog haft en tumultarisk sæson med udskiftninger på trænerposten og personlige udfordringer.
Novak Djokovic rangerer i øjeblikket som nummer fire på verdensranglisten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet