Djokovic gentager Rom-triumf: Slår Federer sikkert
Novak Djokovic var aldrig i problemer, da han vandt finalen i Rom i to sæt over Roger Federer.
Den serbiske verdensetter Novak Djokovic lader til at have ramt formen perfekt op til årets anden grand slam-turnering, French Open, der begynder om en uge.
Søndag genvandt han grustitlen i Rom med en sikker sejr over verdens nummer to, schweizeren Roger Federer.
I det 39. møde mellem de to vandt Djokovic 6-4, 6-3 og kom dermed op på 19 indbyrdes sejre, mens Federer har 20.
- Jeg har haft en god uge, og i dag spillede jeg min bedste kamp, da det gjaldt mest. Uanset cifrene er det altid hårdt mod Federer, siger Djokovic ifølge nyhedsbureauet DPA.
Federer fulgte med til 4-4, men så afgjorde Djokovic første sæt ved at bryde til 6-4.
Serberen holdt momentum fra starten af andet sæt, hvor han hurtigt kom foran med et servegennembrud, og det kunne Federer ikke svare tilbage på.
Djokovic servede kampen hjem til 6-3 på sin første matchbold i partiet, da Federer slog en forhånd ud af banen.
Det var fjerde gang i karrieren, at Djokovic vandt den store grusturnering i Rom.
Omvendt var det fjerde gang, at Federer måtte forlade en finale i Rom som taber.
- I dag var 80 procent af kampen god for mig, men jeg begik nogle uprovokerede fejl. Men det var været en god uge for mig, jeg har det godt, og jeg glæder mig til at spille French Open, siger Federer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde