Djokovic gør legender selskab i eksklusiv klub
Da de mandlige tennisspilleres verdensrangliste, ATP-ranglisten, blev offentliggjort i dag, lå Novak Djokovic nummer et.
Det er der i og for sig ikke noget mærkværdigt i, men dagens rangliste er alligevel noget særligt for serberen.
26-årige Novak Djokovic går nemlig ind i sin 100. uge som verdensetter.
- Jeg blev lært op til at drømme stort og gå efter at blive nummer et i verden, siger Novak Djokovic til ATP's hjemmeside.
- Det tager års hårdt arbejde og dedikation, det er en lang proces at blive en mester. Tennis er en meget særlig og unik sport, hvor man selv får al ros eller ris, siger han.
Novak Djokovic er den niende spiller, der når 100 uger som verdensetter. Og det er noget af et selskab, han er kommet i.
De øvrige otte spillere, med antallet af uger som nummer et i parentes, er Roger Federer (302), Pete Sampras (286), Ivan Lendl (270), Jimmy Connors (268), John McEnroe (170), Björn Borg (109), Rafael Nadal (102) og André Agassi (101)
Novak Djokovic skal dog ikke føle sig sikker på at beholde pladsen som verdensetter.
Serberen fører ATP-listen med 11.120 point, men han er truet af spanske Rafael Nadal, der har 10.860 point på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned