Djokovic hamrer videre mod French Open-triumf
Novak Djokovic vandt uden de store problemer sin kvartfinale ved French Open over Tomas Berdych
Den serbiske verdensetter kan så småt skimte triumfen ved French Open - den eneste grand slam-sejr han mangler i samlingen.
Torsdag vandt han uden nævneværdige vanskeligheder sin kvartfinale over tjekken Tomas Berdych med 6-3, 7-5, 6-3.
Det var hans 24. sejr over Berdych ud af 26 mulige.
Hurtigt var det åbenlyst, at serberen var en klasse bedre, og han skulle ikke bruge mere end cirka to timer på at bane sig vej til semifinalen.
Kampen blev afbrudt på grund af regn ved stillingen 3-3 i tredje sæt, men det var en kortvarig byge. Snart var spillerne tilbage på banen med Djokovic som den dominerende. Han tog tre partier på stribe og vandt opgøret.
I semifinalen skal Djokovic fredag møde den østrigske komet Dominic Thiem (seedet 13), der i sin kvartfinale torsdag slog belgieren David Goffin (seedet 12) med cifrene 4-6, 7-6, 6-4, 6-1.
Den anden semifinale er et anliggende mellem briten Andy Murray (seedet 2) og den forsvarende mester, schweizeren Stan Wawrinka (seedet 3).
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde