Djokovic har kurs mod drømmesemifinale
På en smeltende varm dag i New York slap Novak Djokovic uden større anstrengelser videre til næste runde med en sejr på 6-0, 6-2, 6-2 over portugiseren Joao Sousa, der er rangeret som 95 nummer i verden.
Dermed har Djokovic endnu ikke tabt et sæt i turneringen.
Holder seedningen hele vejen til semifinalen skal Djokovic møde den forsvarende US Open-mester, skotten Andy Murray.
Og serberen får også en i teorien overkommelig modstander i fjerde runde, hvor han møder spanieren Marcel Granollers.
Djokovic, der vandt US Open i 2011 og i år hentede endnu en Grand Slam-titel ved dette års Australian Open, har én gang før mødt og besejret Granollers, der er nummer 43 på verdensranglisten.
Spanieren sendte den sidste amerikanske deltager i herresingle, Tim Smyczek, ud efter fem sæt.
USA, som engang dominerede sporten, har dermed ikke haft en eneste mandlig spiller i en fjerde runde i en af dette års fire Grand Slam-turneringer.
Australien derimod lever op til sine fornemme traditioner i sporten.
Det sørgede veteranen Lleyton Hewitt for ved at sende russeren Evgeny Danskoy ud med sætcifrene 6-3, 7-6, 3-6, 6-1.
Hewitt er dermed for 30. gang blandt de sidste 16 spillere i en Grand Slam-turnering.
Det er første gang siden 2006, at Hewitt når så langt ved US Open, som han vandt i 2001.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned