Første sæt var overstået efter bare 27 minutter, mens andet sæt varede over halvanden time. I finalen skal serberen møde Andy Murray fra Skotland. I 2009 stod de to også over for hinanden i Miami med Murray som vinderen.
- Jeg begyndte kampen stærkt og aggressivt. Men som det også var tilfældet i kvartfinalen, havde jeg svært ved at lukke kampen, siger Djokovic. I kvartfinalen slog han David Ferrer 6-2, 7-6.
Det er fjerde gang serberen er i finalen i Miami. Han vandt turneringen første gang i 2007, og så igen i 2011. I 2009 tabte han i to sæt til Andy Murray. Det er den første finale for Djokovic, siden han vandt grand slam turneringen Australian Open i januar.
Andy Murray møder op med friske og udhvilede ben til søndagens finale. Rafael Nadal trak sig fra semifinalen på grund af en knæskade.
- Jeg undskylder over for mine hans, både i Miami og i resten af verden. Mit knæ vil ikke lade mig spille i dag, skrev Nadal på Twitter.
Turneringsdirektør Adam Barrett beklagede den aflyste semifinale, men har fuld respekt for spanierens beslutning.
- Vi er ærgerlige over, at Rafael Nadal har måttet trække sig fra turneringen, men spillernes sundhed er nødt til at have førsteprioritet, sagde han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned