Novak Djokovic var skarp, da det gjaldt og besejrede Roger Federer med 7-6, 7-5, 6-4 i mændenes semifinale ved Australian Open i tennis.
Selv om den forsvarende mester Federer spillede udmærket og næsten levede op til sit sædvanlige niveau, fik han aldrig lov til at styre kampen af sin serbiske modstander.
Djokovic kom bedst fra start i kampen, da han vandt første sæt i en tiebreak. Siden brød han Federers serv to gange på de helt rigtige tidspunkter og afgjorde de to sidste sæt til egen fordel.
Novak Djokovic er dermed i sin fjerde grandslam-finale nogensinde. Han har én gang tidligere stået i finalen i Melbourne. Det var tilbage i 2008, hvor han vandt over franskmanden Jo-Wilfried Tsonga.
Modstanderen i finalen i år bliver enten briten Andy Murray eller spanieren David Ferrer. Det afgøres først natten til fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde