Djokovic overvinder chokstart i ny storsejr i London
Novak Djokovic slog Stanislas Wawrinka og har kurs mod den tredje triumf på stribe ved sæsonfinalen i London.
Serberen Novak Djokovic lever i den grad op til sin placering som nummer et på verdensranglisten i tennis.
Ved sæsonfinalen i London vandt han også sin anden kamp i gruppespillet sikkert med 6-3, 6-0 over schweizeren Stanislas Wawrinka.
Begge mødte til kampen med en åbningssejr fra mandag, og i begyndelsen af onsdagens kamp fornemmede man, at Australian Open-vinderen Wawrinka kunne udfordre den suveræne serber.
Wawrinka brød Djokovics første serveparti og servede sig foran 2-0, men Djokovic skulle hurtigt eliminere muligheden for en overraskelse.
Han brød to gange og servede sættet hjem til 6-3.
Wawrinka så åbenlyst ud til at miste troen på sejr, og Djokovic fik nemme arbejdsvilkår i andet sæt, som han vandt 6-0 i løbet af kort tid.
Efter i alt godt en times spil havde han taget sin anden sejr i turneringen og har i sine to sejre blot afgivet fem partier.
Dermed er han godt på vej mod den tredje triumf i turneringen på stribe.
Wawrinka kan trods nederlaget stadig nå i semifinalen. Han kæmper med tjekken Tomas Berdych om den anden plads videre fra gruppen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet