Djokovic overvinder sættab og møder Federer i finale
Verdensetteren fra Serbien er klar til at møde Roger Federer i finalen i Cincinnati.
Tennisspilleren Novak Djokovic er klar til finalen ved ATP-turneringen i Cincinnati i USA.
Den serbiske verdensetter måtte dog gennem en hård kamp lørdag, før han havde besejret russeren Aleksandr Dolgopolov, der er nummer 66 på verdensranglisten.
4-6, 7-6, 6-2 blev cifrene i Novak Djokovic's favør.
Først efter en tiebreak i andet sæt, som serberen vandt 7-5, overtog han styringen og vandt tredje sæt komfortabelt.
Med sejren har Novak Djokovic nu vundet fem af fem indbyrdes opgør mod Aleksandr Dolgopolov.
Novak Djokovic har aldrig vundet turneringen i Cincinnati, men fire gange har han tabt finalen.
To gange er det sket mod schweizeren Roger Federer og to gange mod skotten Andy Murray.
Netop de to mødtes senere lørdag i den anden semifinale.
Roger Federer trak sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 6-4, 7-6, og dermed møder han Djokovic for første gang siden Wimbledon-finalen tidligere i sommer.
Dengang vandt serberen i fire sæt.
Schweiziske Federer har dog en fantastisk statistik ved turneringen i Cincinnati. Seks gange har han været i finalen, og alle seks gange er det blevet til sejr.
Roger Federer og Novak Djokovic har spillet 40 indbyrdes kampe med 20 sejre til hver.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned