Djokovic overvinder servekanon: Klar til Murray-finale
Novak Djokovic besejrede John Isner og er klar til finalen i Miami Open, hvor han skal møde Andy Murray.
Skal verdensetteren Novak Djokovic vinde Miami Open for femte gang i karrieren, eller skal Andy Murray vinde sin tredje titel i Miami?
Det er spørgsmålet, når serberen og skotten søndag tørner sammen i finalen i deres 26. indbyrdes møde i seniorkarrieren.
Natten til lørdag dansk tid gjorde Djokovic finalen til en realitet, da han slog den amerikanske servekanon John Isner med 7-6, 6-2.
Den 208 centimeter høje Isner lod sig ikke bryde i første sæt, og så måtte Djokovic ty til tiebreak for at afgøre første sæt.
- Det er altid svært at spille mod én, der server så godt. Han er den bedste server på herrernes tour. Med sin højde kan han serve med enhver vinkel, han ønsker, siger Djokovic.
Serberen fik bedre styr på modstanderens serv i andet sæt, hvor han brød til 2-1 og kørte sættet hjem med endnu et servegennembrud.
Det var første gang i turneringen overhovedet, at Isners serv blev brudt.
Djokovic servede selv fremragende i semifinalen og blev noteret for 10 serveesser mod Isners ni.
I turneringens første semifinale vandt Andy Murray ligeledes i to sæt over tjekken Tomas Berdych med 6-4, 6-4.
Indbyrdes fører Djokovic 17-8 mod Murray inden søndagens finale.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet